Når vi hører om Johannes Døberen, som forbereder jøderne på, at Jesus skal komme, er det for at minde os om den forventning, der for 2000 år siden knyttede sig til Frelserens komme; men også vi i dag har drømme, forventninger og håb, og Johannes Døberens prædiken i ørkenen skal også minde os om, at ligesom han pegede på Jesus som lyset, der kom ind i verden, sådan er også vi som mennesker kaldet til at være og pege på lyset for hinanden.
Og som kristne er vi kaldet til at vise Guds kærlighed til alle mennesker - den, som overvinder alt ondt, og som vi lærer at kende gennem hans Søn, hvis fødsel vi fejrer om få uger. Ligesom jøderne glædede sig til og håbede på deres frelsers komme, kan også vi her i adventstiden glæde os til endnu en gang at fejre det, som vi ved allerede er sket: at Gud selv er kommet til os for at hjælpe os og sammen med os gå gennem og forbi alt ondt og ind til den evige glæde.
ψ 733 - 71